Idéen at bruge et udendørs facadesystem til at lave indvendige forsatsvinduer er et eksempel på den glastekniske og kreative tankegang som Glarmestre Snoer og Sønner er kendt for – og er et godt eksempel på et stærkt samarbejde med vores datterselskab, SnoerAlu. Løsningen passer perfekt til Den Hvide Kødbys særpræg af ensartede modullignende bygningselementer og materialer som ses i de industrielt fremstillede vinduer, døre og elevatorer.
De enkelte fag til hver ramme kom fra Glarmestre Snoer og Sønner og vores datterselskab, SnoerAlu og blev leveret derfra til Kødbyen. Fagene blev så samlet til de enkelte forsatsruder og monteret i loftet, før energiruderne kom i rammerne.
Et antal ruder i hvert fag kan åbnes, som ønsket - et system, som Glarmestre Snoer og Sønner har udviklet til lejligheden.
Den Hvide Kødby er delt op i to lige store haller. De er blevet energirenoveret en ad gangen og hver hal fik nye forsatsruder over en periode på fire uger. Den ene renoverede hal kommer til at huse et teater, mens den anden hal er garage for en række af Københavns pølsevogne.
Her ses billeder fra projektet.