Glarmestre Snoer og Sønner har fået til opgave at udtage og nedpakke glas i det fredede ”Victorias Drivhus,” der stammer fra Botanisk haves etablering i årene 1871-74.
Da det endnu ikke vides, hvor og hvornår det historiske drivhus senere skal genopføres, pakker vi det omhyggeligt ned, til der igen findes plads i det grønne.
Ved den omhyggelige nedtagning og pakning af de gamle, mundblæste og tynde glas, skal vi registrere og nummerere hvert eneste glas individuelt. Glassene bliver efter en grundig rensning emballeret i poser og pakket ned i kasser som efterfølgende opbevares hos os.